|
Grænsen mellem Danmark og Tyskland gik ved
Ejderen, Slesvig og Holsten havde konge fælles med Danmark. |
|
Områderne blev dog styret af hertuger, der hellere ville høre til
Det Tyske forbund. |
|
I 1848 bad Slesvig og Holsten
om at høre til
Det Tyske
forbund. |
|
Den danske konge sagde nej, det førte til krige,
den første i årene 1848 til 1850.
|
|
Det endte med slaget på
Isted Hede vor Danmark sejrede over Slesvig-holstenerne. |
|
Havde Russerne ikke presset det Tyske forbund
til ikke at støtte
Slesvig-holstenerne
|
|
havde det nok set anderledes ud
det enden med fredskonferencen i
London hvor
|
|
Danmark den 8. maj 1852 skriver
under på at de ikke vil
knyttet Slesvig mere
til
Kongeriget enden Holsten
|
|
det skete med
Novemberforfatningen som blev underskrev den 18.
november 1863 af
Kong Christian den 9 |
| |
 |
| |
|
Kong Christian 9 sammen
med sin Kone Louise af Hessen-Kassel Kong og Dronning af Danmark Fra |
| 1863 til 1906 på det tidspunkt var det kongehuset som bestemte over landet og ikke som i dag Regeringen |
| |
| 1864 |
| |
|
Bismarcks første træk var at lade forbundsdagen
vedtage, at Holsten skulle
|
|
besættes af tyske forbundsstyrker, hvilket skete i julen 1863. Derefter fik
Danmark et ultimatum,
|
|
som krævede, at Novemberforfatningen skulle ophæves og danske
tropper rømme Slesvig inden for 48 timer.
|
|
Da Danmark
ignorerede kravet, som i øvrig var umuligt at
gennemføre, |
|
gik preussiske
og østrigske tropper ind i Slesvig. |
|
Danmark forsvare ikke Dannevirke
der den danske
General Christian de Meza |
|
havde besluttet at
de 40.000 danske Soldater
skulle trækkes tilbage. |
|
Danmark
forsøgte at forsvare
Dybbøl, Als men de havde ikke en chance med deres |
| forældede våben og kun
26.000 Soldater, resten af Soldater var op ved
Fredericia. |
| |
| Den sidste kamp 3.
juli 1864 |
| |
| Den sidste kamp i krigen foregik ved landsbyen Lundby syd for Aalborg.
|
|
Det var en lille betydningsløs kamp, men der
blev alligevel lagt mærke til den rundt om i Europa. |
| Her blev det tydliggjort hvor overlegen bagladeren var i forhold til forladeren. |
| Et dansk kompagni angreb et tysk kompagni som var gået i dækning bag et stengærde.
|
|
Danskerne angreb med påsatte bajonetter over en distance på 600 meter.
|
| Med tre hurtige salver blev danskerne mejet ned, og angrebet brød sammen 30 meter foran stengærde
|
|
På det tidspunkt var 3/4 dele blevet dræbt eller såret
det tyske tab var tre sårede. |
| Efter denne kamp
trak de danske styrker sig helt ud af Jylland,
og den Preussiske general |
| Eduard Vogel von
Falckenstein kunne derfor den 14. juli med en
mindre styrke |
| foretage en udflugt
til Skagen, hvor han indskrev sig i kirkebogen i
Skagen Kirke. |
|
Der sluttedes
våbenstilstand den 20. juli, og ved en
fredskonference i Wien, |
|
afsluttet den 30.Oktober 1864, måtte Danmark afstå
Slesvig, Holsten, Lauenborg, selvom Danmark |
|
forsøgte af give Dansk Vestindien til Det Tyske forbund mod at få lov til at beholde
|
|
hertugdømmerne
et forslag som blev afvist. |
|
Omkring
200.000 dansksindede i Slesvig kom under Tysk
herredømme.
|
| Og Danmark
mistet 5000
dansksindede under Første Verdenskrigen på tysk
side |
| |
| |
|
Genforeningen med
Sønderjylland
1920 |
| |
| Det Sønderjyske område blev inddelt i 2 zoner som hver stemte om tilhørsforhold. |
|
Efter
folkeafstemning i 1920 blev den nordlige del af
Slesvig givet tilbage til Danmark. |
| |
 |
| |
| Thorvald Stauning var
Danmarks første Socialdemokratiske
Statsminister fra
1924 til 1926 og
1929-1942 til hans |
| død hans besparelser på militæret
betyd at Danmark kun havde en styrke på 15,000
mand |
|
med forældede
våben, kanoner ubåde, fly, 2 krigsskibe som
Stammede
fra den første
verdenskrig |
| |
| Den 9 April 1940 |
| |
| Der Hitler besætter Danmark den 9 April forsøger det tyske mindretal i Danmark |
| af få Hitler til at lave en Ny afstemning i Grænselandet men det ville han ikke fordi |
| Hitler oprindelig kun var interesseret i Besætte Nordjylland og ikke resten af Danmark |
| |
|
Efter 2. verdenskrig |
| |
|
begyndte store
dele af Befolkningen i Sydslesvig at identificere sig med regionen frem for den tyske |
|
og en del, som hidtil havde været tysksindede, tilsluttede sig nu den danske bevægelse. |
|
Efter at briterne havde besat Sydslesvig i maj 1945, krævede mange hjemme hørende en genforening |
|
med Danmark Inden englænderne fik det forbudt, nåede mange at afgive loyalitetserklæring til Danmark. |
|
Den 9. maj
1945 erklærede statsminister Vilhelm Buhl, at
grænsen ligger fast. |
|
Denne erklæring blev støttet af et stort flertal i Folketinget, |
|
og den blev officiel
politik også for senere danske regeringer. |
|
i Grænselandet er der et Tysk mindretal i Danmark og et dansk mindretal i Tyskland
lige |
|
Tyske skoler og Børnehaver
i Danmark ligesom der er danske Skoler og Børnehaver i Tyskland |
| |
|
|
|
|
|
 |
 |
| |
